Greve Golfklub #114

31 okt

Søndag formiddag fik jeg så taget min linksgolf-mødom og jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal synes om det. For det første spillede jeg slet ikke stabilt nok til egentligt for alvor at kunne nyde runden, dernæst var jeg mentalt nok ikke indstillet på de danske efterårsbaner efter at have spillet et par runder i Spanien.

Det er super at kunne indsamle 27 stablefordpoint på 11 huller, men til gengæld langt fra godkendt ikke at score på de resterende 7. Sidstnævnte skyldes ofte. at jeg bestemmer mig for et slag, som jeg ikke føler mig helt tryg ved. Det gør sig gældende f.eks. ved de korte indspils-chip fra fairway’en eller rough’en, hvor jeg enten flækker bolden eller slår alt for kort.

Men tilbage til banen. Der er ingen tvivl om at banen er en udfordring og kræver en stor del præcision eller held for ikke at ryge i de mange bunkers eller søer. Allerede på første hul ligger greenen beskyttet af søer på både venstre og højre side, så tungen skulle holdes lige i munden.

Ellers var jeg ikke imponeret af standarten af fairways, som for alvor var begyndt at kunne mærke det kølige vejr og slet ikke greens, som var blevet strøet med sand som bolden sugede til sig i det fugtige vejr. Layout var heller ikke synderligt imponerende og jeg må indrømme at jeg har spillet andre langt bedre baner. Den vil helt sikkert tage sig bedre ud i solskin og med bedre greens, så til trods for min skeptiske holdning, bliver den nok besøgt engang i det nye år også.

PS. mens jeg har siddet og skrevet dette, så er beskeden lige tikket ind om at vi har fået en start tid på St. Andrews Old Course den 20. juni 2012, så både handicap og mit syn på linksgolf skal helt sikkert forbedres.

 

 

2 Responses to “Greve Golfklub #114”

  1. Steffen 1. november 2011 at 11:13 #

    Bunkers ser linksagtige ud men jeg tror fortsat at deres prædikat med “Inland Links” mere er markedsføring end egentlig links golf.

    Anyway – vi får set den virkelige vare til sommer!

  2. Jakob 1. november 2011 at 19:46 #

    Efter at jeg var en tur omkring Smørum i dag, kan jeg kun bekræfte at standen i Greve var pænt dårlig eller også er standen i Smørum fantastisk god. Vist var der mange bunkers, men jeg mener at de fleste af dem lå omkring green og derved ikke så anderledes en andre baner rundt omkring.

    Men lad nu os se hvad skotterne mener med linksgolf ;-) Det bliver så stort!!